HaraldFra historikeren Harald H. Lindbach, 2 dokumenter om kvenene. Det finnes eldre dokumenter fra 1550- tallet, men disse viser at kvenene har hatt Finnmark som en del av sitt resursgrunnlag. Disse og flere dokumenter finnes i Norges Rigsregistranter.

Instruktion og Befaling, hvorefter os elskel. Claus Urne til Hindemad, vor Mand, Tjener og Embedsmand i Nordland, sig skal vide at forholde.

Og beretter de Søefinner udi forne Lene og Fjorde, som i saa Maade omtrættes, at for nogle Aar siden, da gav en Part af dennem Forne Skat, som nu Kongen af Sverige tager til Kvænerne eller Østfinner, (hvilke Kvæner eller Østfinner bo paa hiin Side Kjølen eller Fjeldryggen og ere Sveriges Riges Undersaatter,) til en Vennegave eller Skjænk, paa det de skulde ingen Overvold gjøre dennem, naar Kvænerne aarligen med deres Kjøbmandskab dennem besøgte, efterdi de vidste, at forne Kvæner vare mægtige, og de ikke saa formuendes eller dristige, at de dennem kunde imodstaa. Hvilket altsammen, som dennem saaledes (af Trusel) gaves, de siden nyttede dennem imellem, eftersom de vilde og derom kunde forenes.”
Kjøbenhavn 10 August 1598

(R III. 91 Afskr. VI. 478.)

Brev til Hartvig Bilde, befalingsmand udi Nordlandene 1609

I Yderemere beretter os, at Kvænerne (som er et Svensk Folk) bruge Norges Krones Land, som er imellem Kjølen og den salte Sø, og have der deres Reenlager al Sommeren igjennem og give dog intet derfore til os og Kronen, men de agte med slig deres Brug at tilhevde sig Søen; item da skal forne Kvæner drage neder til Søsiden og der med vore Undersaatter drive Kjøbmanskab, fare til Baads fra en Sted til en anden, Søfinnerne til Skade og Afbræk; da ville vi, at saa meget udi Skat, som de til den Svenske Krone udgive, den give de ud med Urette og for intet, thi de bo paa denne side Kjølen. Ogsaa skalt du forbyde og forhindre Kvænerne ikke at holde deres «Rindlaug» på vored Grund paa denne Side Kjølen om Sommeren, ei heller at drive Kjøbmandskab neder ved Søen, men formelde det, at de sig nære udi deres eget Land og vores Grund lade være ubrugt og vore Undersaatter umolesteret. Skanderborg 20 Februar 1609.

(T III 321 Afskr. VI. 243)

Lukket for kommentarer.